tirsdag den 8. april 2014

Mrs. Billings 8. og sidste pakke

Den sidste mandag i marts var det tid for at mødes for sidste gang på Mrs. Billingsholdet i butikken. Det er helt utroligt, men nu er vi altså nået til pk. nr. 8 og dermed sidste Mrs. Billings BOM pakke. Der er højest sandsynligt flere af jer, der langt fra er klar til sidste omgang … men det er jo mindre betydeligt … med mindre selvfølgelig at I har meldt jer til butikkens næste BOM ”Robin’s Nest”, som starter op i slutningen af april ;-)

Her kommer først et par studiebilleder af den smukke quilt. "Nu må den ikke blive større", sagde fotografen, "for så kan den ikke være på min baggrundsrulle". Heldigt nok at vi er færdige nu så ;-)


De mange hexagoner, som har været "ekstra" arbejde henover de mange måneder 

er nu blevet til en smuk smuk kant

alle "pyramider" er forskellige

Det var en flok spændte damer, der var samlet i butikken den mandag for at modtage deres sidste BOM pakke og se "Den gamle dame" færdig. Selvom vi jo alle har set fotos af både den originale den smukke kopi Karen Styles har lavet, så er det jo alligevel noget andet at se "rigtigt" (med både øjne og hænder).

Der gik nærmest et gys igennem dem, da vi holdt Mrs. Billings op

Hun blev beundret

og fotograferet

og klappet...

og beundret igen... 

og Helene afslørede at abonnenterne muligvis ikke var helt færdige med at sy hexagoner ;-)

Og vi bundrede alle Elisabeths fine fine syning - og det faktum at hun jo ikke bare syr én men hele to Mrs. Billings, butikkens og sin egen ... hvilket jo er noget af en præstation!

Som sædvanlig er der et godt tilbud på vat, bagside og lukkekant, når man syr én af butikkens BOMs ... og desuden lovede Helene også et bonus projekt til alle resterne. Desværre er hun ikke nået så langt med det grundet sit uheld og efterfølgende sygemelding, men nu lysner det forude og forhåbentlig er hun snart ved at være på benene igen ... så mere om det en anden dag!

søndag den 6. april 2014

Pakke 5

Sådan ser første del af pakke 5 ud lige nu:



Hidtil har jeg syet hver eneste lille bort fast til resten af min quilt en af gangen. Men nu er den gamle dame efterhånden blevet temmelig stor at side med. Så nu har jeg gået og tænkt på om det er muligt f.eks.  at lave en bred omgang af de 3 borter i pakke 5 og derefter sy dem samlet på midten. 
Er der nogen som har erfaring med at gøre det på den måde  eller bliver det endnu mere bøvlet at sidde med?

Hvilke erfaringer har I andre gjort jer med de store omgange?

lørdag den 29. marts 2014

slut på nr 7

Jubiii , så er pakke nr 7 blevet færdigt , nået lige at tag et billede af Mrs Billings end vinden tog hende .

God Weekend derud ;O)

torsdag den 27. marts 2014

Kreativitet, ihærdighed og udholdenhed ... lønner sig

Jeg har efterlyst flere blogindlæg og billeder fra Mrs. Billings-syerskerne og har derfor fået 2 mails.

Den ene kom fra Susanne, der nu har fået kæmpet sig igennem den seje pakke 4 og har fået fået lavet en del af pakke 5 også.

Susanne kunne ikke lide hjørnet i bort 4, så hun har været kreativ og har lavet sit eget hjørne med hexagoner.


Fra Birgit er der også kommet et par billeder og hun skriver: "Jeg har syet flittigt på min mrs. Billings, inden havearbejdet igen trækker én udendørs.
Jeg er nu færdig med pakke syv. Karen foreslog i syvejledningen at sy dragebort ( nr.13) og bort nr.14 sammen, inden begge borter skulle syes på tæppet. Jeg valgte at følge hendes råd, og kunne undervejs se, at det var en meget god idé, da man slipper for at sidde med det store tæppe mere end en gang. 
Det går også støt fremad med " ekstraarbejdet". Det var / er en klog disposition at få os igang tidligt med de små hexagoner. 
Jeg vedlægger et par billeder, som jeg vil bede dig lægge ind på bloggen. Det er dog kun halvdelen af tæppet, der ses på det ene billede."


Tusind tak Susanne og Birgit. Skønt at se og høre om jeres fremskridt med denne skønne quilt - der i allefald snart for butikken (og Elisabeths vedkommende) nærmer sig sin afslutning i det vi snart kan præsentere 8. og sidste pakke af BOM'en, efter at BOM-holdet har mødtes for sidste gang (ifht. Mrs. B) på mandag den 31. marts.

Send gerne flere billeder fra syværelserne rundt omkring så vi kan se, hvordan det går med JERES Mrs. Billings :-)

lørdag den 15. marts 2014

I starten af marts ...

sendte Annette i Billund et billede til mig af hendes Mrs. Billings, jeg er bare først nået til det nu.


Annette er her blevet færdige med "drageborten" i pk. 6, men det kan jo være at hun er nået længere siden?
med udgangen af marts nærmer vi os jo også afslutningen af dette projekt. I er sikkert spændte på at se hende færdig? Elisbeth er færdig og jeg lover at det er FLOT :-)

mandag den 3. marts 2014

Så lykkedes det

Her til aften har jeg været til syning i min patchworkgruppe. Her fik jeg lagt sidste hånd på 4. Pakke af Mrs. Billings . 


torsdag den 27. februar 2014

SÅDAN...


Sådan nu passer det hele igen , så det er bare igang med synålen igen .

onsdag den 26. februar 2014

Mrs. Billings mødeaften 24. februar 2014

I dag fik jeg endnu engang mail fra Elisabeth, da Mrs. Billings-damerne mødtes igen i mandags, og da jeg stadig er sygemeldt var det igen Elisabeth, der styrede løjerne ... og damerne ;-)

Elisabeth skriver:

"Så mødtes vi til Mrs. Billing aften den 24. februar 2014 - rigtig god stemning og tæpper blev fremvist – dejligt at se de mange fremskridt og se de smukke tæpper i sin helhed – nok syet af samme stoffer, men alligevel ikke ens – bliver helt varm indeni over det smukke arbejde der laves af alle Mrs. Billings deltagerne.

Else er blevet færdig med pk. 5

Og Conny er blevet færdig med pk. 4

Og så lidt stemningsbilleder fra hvad der ellers foregik omkring bordet.

Tove syr smukke hjerter fra et af butikkens adventsmønstre

Sanne i gang med drageborten 

 Else’s nål skal trådes

Karin i gang med "ekstraarbejde"

Helle koncentreret 

Butikkens model afpappes

Næste gang vi mødes er det sidste gang ... 8. og sidste pakke og den store "afsløring" af det færdige resultat af måneders anstrengelser :-)

lørdag den 22. februar 2014

Stadig pakke 4

Jeg er fortsat igang med rombeborten fra pakke 4. Der har godt nok været nogle kriser undervejs, da jeg syntes det er utroligt mange romber som skal bruges. Mrs. Billings har været lagt lidt væk i en periode, men er taget frem igen, da pausen har hjulpet på sy lysten.




 I uge 7 var vi på vinterferie i Sælen. Da jeg ikke er den store skiløber havde jeg forsynet mig med masser af sy og strikketøj og bl.a. Mrs. Billings.  Så status nu er at jeg har syet de 4 hjørne blokke og 3 af siderne. Den sidste side har jeg i eftermiddags limet romber til, så nu er det bare at gå igang med at sy.



Elisabeth's pk. 4

Elisabeth har bedt mig om at lægge billede ind af HENDES EGEN Mrs. Billings

og skriver:
"Så er pakke 4 snart færdigsyet på min egen Mrs. Billings – mangler hjørnerne, men stof er planlagt – hun bliver da bare skønnere og skønnere – er stadig meget begejstret over hvordan stoffer og omgange passer så fint sammen – et supergodt stofvalg Helene har gjort, og jeg tager det som en dejlig udfordring at sy ”hende” hele 2 gange (og så lidt mere til da modellen jo engang imellem måtte korrigeres nogle gange…) -  jeg er jo på modellen forud for alle I andre, og kan kun sige:  ”Glæd Jer” -  Mrs. Billings bliver bare så smuuuuk….) Fortsat god fornøjelse til Jer alle med ”hende”.

Mange hilsner
Elisabeth"

onsdag den 19. februar 2014

Mrs.Billings og jeg ....

 
...er endnu ikke kommet så langt på vores fælles rejse. Men hun er i det mindste kommet frem i lyste igen, har fået sat en runde på og blevet en smule fyldigere ;-).

 
Mrs.Billings har allerede prøvet at ligge midt på vores seng. Åh, hun bliver bare så fin, når hun og jeg en gang når dertil, at hun kan ligge på sengen dagligt.
Jeg er fuld af beundring over jer, som allerede er så flot med og er kommet så langt.
Skønt at se jeres fotos.

tirsdag den 18. februar 2014

Nyt fra Birgit

Birgit fra Rold er en af butikkens lang-distance-syere og hun har netop sendt mig billeder af sin version af den skønne Mrs. Billings.

Er hun ikke bare skøn, som hun her er draperet over sofaen?




og her et billede af rombeborterne inden de blev syet på

Birgit skriver: "Jeg hygger mig meget med at sy mrs.Billings. Det er en fornøjelse at tage fat på de forskellige borter. Er pt. ca. halvvejs med drageborten, så det går godt fremad.

Tak for billeder Birgit ... dejligt at se og høre lidt nyt. 
Karen Styles ser/læser med og nyder ligeså meget som jeg at se jeres fremskridt. 

lørdag den 15. februar 2014

Sidst da Mrs. Billings tøserne mødtes...

I slutningen af januar var det atter tid for Mrs. Billings tøserne at mødes i butikken. Med Helene sat ud af spillet, var Elisabeth nødt til at styre løjerne på egen hånd. Det kan hun nu sagtens ... og ingen er jo bedre end hende til at give god råd og vejledning ang. "den gamle dame" end Elisabeth selv, da hun jo ikke bare syr butikkens model, men også et eksemplar til sig selv.

Allerførst et billede af hvordan hun ser ud efter pakke nr. 7

Sindsyg flot synes jeg!!!

og et nærbillede af kanten

og et billede af "ekstra arbejdet"
Disse 3 billeder er naturligvis taget af husfotografen

Men, jeg synes da ikke I skal snydes for et par stemningsbilleder fra denne januar-aften. Elisabeth havde mange kasketter på den aften ... og huskede også at fotografere ... godt gået Elisabeth. 








Elisabeth skrev i en mail til mig: "som du ser er stemningen helt i top – Else fortæller hun har bestilt rejse i april … - hun glæder sig helt vildt – Tove meget koncentreret – Connie får parret lidt hexagoner – Else’s syæskeorden – Inger’s bitte, bitte små sting og Birgit dybt koncentreret om hjørnedelen – alle gav udtryk for begejstring over ”den gamle dame”’s udvikling.

Alt i alt en superhyggelig aften – glemte bare at tage billede af den superdejlige kage Inger havde medbragt – men hvor smagte den dog dejlig…"

Jeg glæder mig til næste tøser ... og håber at være på benene igen.

fredag den 14. februar 2014

Connie's fremskridt... hvad sker der hos jer andre???

Har fået mail fra Connie, der skriver:

"Det har været en sej omgang, men nydelsen over det smukke tæppe er stadig lige stor. Godt jeg ind i mellem er til syaften hos Helene, det giver lige en vitamin indsprøjtning, så synålen igen iler."


Ja, Connie ... omgang 4 er den sejeste af dem alle ... 8" bred kant med en MILLIARD romber og trekanter ... men som billedet så tydeligt viser, så er det arbejdet værd!

Godt gået ... håber snart at kunne mødes med Mrs. Billings pigerne igen.

Hvordan går det med alle jer, der sidder alene og syr? I behøver altså ikke vente med at vise billeder til I har FÆRDIGE omgange. Vi ser MEGET GERNE også undervejs-billeder. Står gerne til rådighed for gode råd eller såmænd lidt opmuntring, hvis det er det, som er brug for ... men post nu lidt ... og kan I ikke, så send billederne til mig, som Connie har gjort, så skal jeg gøre det.